Uge 7

Jeg har endelig fået min computer til at virke! Jeg har husket at skrive dagbog "uden for" bloggen, så jeg har nogenlunde styr på hvad jeg har lavet selv om det ikke er blevet opdateret på bloggen. Siden jeg førhen har ladet ugerne få fra lørdag til lørdag, må jeg hellere fortsætte med det.

Lørdag havde jeg hvad Katharina og jeg kalder for "Den perfekte lørdag", den startede med en omgang morgenmad på Riverloft men ellers brugte vi det meste af dagen på at slappe af i Coldriver (vores Guesthouse). Hen på eftermiddagen tog vi ned til Mekong floden og betalte en ung gut for at sejle os af floden for at se solen gå ned bag bjergene. Det var SÅ smukt! Vi tog på Aussi baren for at få vestlig aftensmad og bagefter mødtes vi med Dylan (frivillig) og Xay (virkelig cool lokal fyr som er hjælpelærer for GVI) på LaoLao. De fleste frivillige var taget til en lille landsby op af Mekong floden natten over, så der var ikke rigtigt nogen hjemme. MEN vi havde det SÅ sjovt!

Søndag skete der ikke så meget. NOGEN havde tømmermænd, så dagen blev ikke brugt på det helt store. Vi mødte de nye frivillige og tog dem med ud at spise. Min nye undervisningspartner er en pige på 19 fra Singapore. Rigtig sød. Hun er her i 4 uger, så det er rart med en som er her længere end 2 uger for en gangs skyld. Man bliver lidt træt af at nogen kun er her i 2 uger, man når lige at lære dem at kende og så smutter de igen. Efter aftensmad havde jeg en "moviedate" med Katharina, så jeg skyndte mig hjem. Men gæt der sidder og drikker øl med 5 lokale mænd i den shop jeg skulle købe snacks til filmen? Katharina! Der er en grund til at jeg kalder hende "my crazy german friend/twin". Vi endte med at få tyllet nogle gratis øl og snakket om mange forskellige ting haha.

Mandag var der en full moon lys ceremoni i et af templerne tæt på vores guesthouse. Så den tog vi hen til efter vi var færdig med undervisningen på Wat Pasaviet. Det var virkelig en smuk oplevelse og der var trommer, massere af levende lys og røgelse. Virkelig en oplevelse jeg ikke vil have været foruden.

Resten af ugen skete der ikke det helt store. Jeg kan godt mærke at det er begyndt at blive varmere, for man har ikke samme overskud til at lave ting midt på dagen eller om eftermiddagen. For det meste bruger jeg tiden på mit værelse hvor temperaturen faktisk er til at overkomme.

Fredag havde vi endnu en sjov aften. Og jeg endte med først at komme hjem kl 2 (ups) og ikke nok med at det var laaangt over cerfew - så havde nogen låst hoveddøren til vores guesthouse så jeg kunne ikke engang komme "hjem" jeg endte med at måtte vække en af de andre frivillige (og husets "grandma"). Ups.

//Kathrine

Ps. Grandma har tilgivet mig - og laver nu kun sjov med mig. Det er umuligt ikke at holde af de lokale!

Update

Det er efterhånden lang tid siden at jeg har opdateret bloggen, men min computer vi virkelig ikke samarbejde med det langsomme internet.

Jeg kan dog afsløre at jeg ELSKER at være her! Undervisningen og undervisningsplanlægningen går for det meste som smurt, og da jeg nu kun har munke at undervise er jeg mere end tilfreds. Selv om vi har nogle lange dage med planlægning om morgenen og undervisning kl 13 og kl 19.30, er der stadig tid til morskab som en øl til fyraften eller en massage midt på dagen. Og inden man ved af det, er det fredag igen.

Jeg har svært ved at beslutte om jeg holder mest af ugedagene eller weekenderne, begge dele er skønne. Men jeg må indrømme at jeg altid ser frem til fredag aften! Vi plejer at spise sammen efter ugens sidste undervisning, og derefter tager vi på lao lao garden, som er en cool regnskovs inspireret bar/pub. Det er dog hårdt at presse middag OG bytur ind til tre timer, da vi jo skal være tilbage inden cerfew. Men stemningen er altid i top!

Indtil nu har jeg redet på elefanter, været med båd op af Mekong floden, været til elefant festival (fiasko), danset "natten lang" med kinesere, japanere og de andre frivillige, spist mange nudler (og oreos), set de munke jeg underviser chante og plejet tilpas mange tømmermænd.

Lad os bare sige at livet her er godt! I går lejede jeg en cykel, som jeg kan fræse rundt på den næste uge. Happy dance!

Håber i har det godt der hjemme!

//Kathrine

Når ja, jeg blev også bidt af en vildt sød hundehvalp i Wat Pasaviet - så jeg har nu også oplevet en lao lægeklinik.

Udstyr og journalister

Uge 3
Dag 4 og 5


Tirsdag var en meget stille og rolig dag, med undervisnings planlægning som hurtigt var overstået. Efter frokost tog jeg en af de nye frivillige (som skal være her i 8 uger - yay!) med ud på jagt efter en kedel. Vi fandt en til ca. 170 dkk, så det var ikke så galt. Der blev samtidig også købt Nescafe og det mest spændende.. rugbrød! Så nu er jeg i stand til at kunne spise morgenmad på min balkon. Rugbrødet er tysk og tørt, men det mætter bedre end de baguettes og banana pancakes som jeg har levet af de sidste to uger. Jeg ville egentlig også gerne have et lille køleskab, men tror at det er en lige stor nok investering når jeg "kun" er her i 2,5 måned mere. Da jeg kom til undervisning i Wat Pasaviet gav en af munkene mig et visitkort med en dansk besked bagpå. En journalist ville gerne have at jeg kontaktede ham. Jeg takkede munken og tænkte ikke mere over det, men da timen var overstået kom journalisten pludselig løbende og ville gerne have billeder og alt muligt. Jeg gik med til interview dagen efter, uden rigtigt at vide hvad det gik ud på.

Onsdag mødtes med journalisten efter mine "timer" hos Big Brother Mouse, og det gik okay. Nu er jeg spændt på om det bliver til en rigtig artikel. Det var under alle omstændigheder rart at kunne snakke dansk med en. Jeg har også betalt for weekendens elefanttur - jep vi skal ud og ride på elefanter! Det er jeg noget spændt på - så kan det være at jeg endelig kan få brugt mit kamera lidt mere. 

Afsked, mad og nye venner

Lørdag blev der så sagt farvel til dem der skulle siges farvel til, og dagen blev brugt på lidt shopping på markedet. Om aftenen tog jeg dog med Laura (Australien) til et cooking class som blev holdt i den anden ende af byen. Det var liiidt en turist magnet (dvs der var mange tyskere) men det var rigtig hyggeligt og det var rart at få lov til at lave sin egen mad. Selvom det mest var at hakke nogle grønsager og smide resten af ingredienserne (som allerede var afmålt i små skåle til os) i en pande – men det var sjovt alligevel. Lørdag var også den dag jeg fik opgraderet mit værelse. Jeg er kun flyttet over på den anden side af gangen, men er blevet opgradet til skab, balkon, tv og dobbeltseng (det hele noget som jeg ikke havde før) – så nu kan jeg sagtens overleve de sidste 10 uger. I dag ankom alle de frivillige også, selvom vi først ”officielt” bliver introduceret til dem i morgen.

Søndag tog jeg trods lidt tømmermænd og meget træthed (munkene larmede med chanting og trommer den halve nat), men to andre frivillige op til ”The golden Temple” som var det sted som alle de dejlige lyde kom fra som havde holdt os vågen natten inden. Det er ikke det smukkeste tempel i byen, men helt sikkert det tempel med flotteste udsigt. Man kunne nemlig se det meste af byen og så med bjergene i baggrunden – SÅ SMUKT! Vi fik også vores nye lærerpartnere at vide, jeg skal nu arbejde sammen med Georgina som er fra Australien og er ved at blive uddannet kunstlærer. Indtil videre virker hun rigtig sød! Om aftenen var vi på super hyggelig restaurant og ude for at få et par Beer Lao bagefter – weekenderne har det med at blive forlænget en smule her.

Mandag havde jeg første dag hos Big Brother Mouse som er et sted hvor lokale og munkene kan komme ned for at øve sig på sit engelske eller bare få hjælp med sine engelsklektier. Det er kun frivillige som der er der, der kommer endda turister som kun er der for et par timer – ret cool sted. Da vi kom, var der dog ingen elever, så vi endte med bare at gå hjem igen. Jeg havde også første dag med undervisningsplanlægning med Georgina og det gik super godt (hvis jeg selv skal sige det) Undervisningen senere på dagen gik også rigtig godt. Trods vi begge var lidt nervøse – jeg var mest nervøs fordi det hele pludselig var nyt på ny (kind of). Da vi kom hjem fra undervisningen havde den familie som ejer Xayadeth skolens bygninger (og bor ved siden af) tændt op i deres lao grill og var allerede ved at bespise nogle af de andre frivillige. Vi blev inviteret til at joine og fik lækker (men stærk) mad, toppet af med Beer Lao – jeg sagde jo at weekenderne er forlængede hihi. 

//Kathrine

Uge 2

Uge 2

4 – 7

Denne uge kan vist siges at have været præget af sygdom. 

Jeg var kun lidt dårlig mandag aften, men resten af holdet nået havde en dag eller to med sygdom. Dette betød at jeg mandag måtte undervise over 40 elever helt selv! Det var super skræmmende, især fordi det var Emily min lærerpartner som havde lavet forberedelserne til denne lektion. Not good! Men jeg klarede det, men måtte derefter droppe min lektion på Wat Pasaviet. Tirsdag endte Norma (sød ældre dame som også er frivillig her) med at hjælpe mig med eksamen og de 45 elever. Det er godt nok en helt anden måde de har eksamer på! De må gerne snyde, snakke sammen osv. Det er er de i hvert fald vandt til af deres lao lærere, og vi har ikke rigtigt ret til at gøre noget ved det. Tirsdag aften måtte jeg undervise på Wat Pasaviet alene, men det gik meget bedre, men nu er det jo også mine søde munke – de er altid en fryd at undervise J

Resten af ugen gik meget stille og roligt med eksamer på Xayadeth og undervisningsplanlægning, men dog med hvad der føles som en million tests som skulle rettes og testscore som skulle indskrives. Gud det er jo løgn! Onsdag nat blev jeg vækket midt om natten fordi en af de andre frivillige prøvede at vække en af de andre (som så ikke reagede) – han havde været syg hele ugen men var vågnet op med smerter. Så jeg måtte ringe til Greg som måtte på hospitalet med ham midt om natten. Vi har så senere fundet ud af at det ikke var så slemt, men det er alligevel en noget dramatisk nat at have midt på ugen.

Fredag havde Emily sin sidste dag her og hun fik sagt farvel til vores kære elever.Der blev også holdt afskedsmiddag for dem som skulle hjem lørdag – det endte dog lidt i hat og briller og sygdom, så det blev ikke så officielt. Denne weekend er desuden full moon for munkene, hvilket betød at alle munkene skulle barbere alt deres hår af (full moon haha) og de ”fejre” fuldmånen med chanting som kan høres i hele byen. Det er så vidt jeg har forstået at ritual de gør ved hver fuldmåne og nymåne (men jeg kunne tage fejl). 

Lao Lao

Uge 2
Dag 1 - 3

Lørdag var en skøn dag! Jeg tog med nogle af de andre frivillige hen på den anden side af Mekong floden, hvor der straks var meget færre turister, og vi vadede ud i hvad der føltes som ingen ting. Vi kom ud til nogle helt små landsbyer, hvor der ingen turister var og alt i alt en rigtig god oplevelse. I de små landsbyer bor de meget anderledes end de gør inde i Luang Prabang, måske ville man kalde det slum - men i dette tilfælde vil jeg hellere kalde det simple vilkår. For de mennesker vi mødte så alle sammen glade ud, havde tøj på kroppen og lignede i hvert fald ikke nogen som havde ondt af sig selv. Efter ca. 8 kilometer i bagene hede, kom vi tilbage til vores guesthouse hvor et bad og massere af koldt vand ikke gjorde skade! Vi mødtes senere til mere lao bbq, flere beer lao og for mit vedkommende også for meget lao lao. Lao lao er lokalt sprut som bliver lavet på sticky rice og smager forfærdeligt, men det er 50 % så det slår altså bare ret hårdt! Jeg endte med en forstukket muskel i det ene ben og et par blå mærker (Gåtur og Gangnam style på samme dag er ikke det bedste match!).

Søndag stod den for mit vedkommende på tømmermænd, og derfor en ret afslappet formiddag med søvn og lidt tullen rundt på værelset. På vej ud til frokost mødte jeg en af de andre frivillige og vi endte med at gå en lang tur i byen. På vej tilbage kom vi forbi Bamboo Bridge, som er en lille bitte hjemmelavet bambusbro som går over Khan floden. Vi besluttede os for at krydse floden og betalte de få kip det kostede at komme over, men jeg var ikke heeelt sikker på om jeg havde lyst alligevel, for den var godt nok vakkelvorn. Men vi kom over og det var en god oplevelse på en ellers kedelig tømmermændssøndag. Ellers stod dagen på et hurtigt møde hvor vi fik vores madpenge for denne uge, aftensmad og lidt skype.

Mandag bliver en hurtig dag at skrive om. Halvdelen af holdet her er syge og jeg hører så nu til den halvandel som er syg, så måtte aflyse en lektion. Men er ved at være oppe på igen nu (tirsdag) - skal jo helst være frisk til både afskedsmiddag fredag, og til at de nye frivillige kommer lørdag.

Og lige på en lidt mere munter tone, så er jeg både blevet kaldt Barbie, "en som hører til i en cartoon" og Beer Lao girl (sidst nævnte af de andre frivillige). Igen igen, så er blondt hår og (åbenbart) bleg hud, et stort hit herude.

I må have det godt der hjemme!

//Kathrine

Jeg overlevede!

Uge 1
Dag 7

Jep! Jeg overlevede den berygtede første uge! Fredag morgen tog vi ud til det tempel jeg underviser i, men noget mad til de kære munke og for at se den brønd som munkene er ved at bygge sammen med nogle frivillige fra GVI. Munkene lever under ret dårlige forhold, men det er rart at de nu har mulighed for at at rindende land (når de engang er færdig med brønden). Du havde gravet et ret stort hul i jorden - med håndkraft! Imponerende! Dagens undervisning i templet var let at forberede, da der var planlagt skype samtale med to tidligere frivillige - munkene elskede det! Da dagens undervisning var færdig stod den på dinner og drinks med (næsten) hele GVI holdet. Vi havde det rigtig sjovt, og trods curfew ved midnatstid, fik vi kolde beer lao og et spil Uno på en af deltagernes balkon efter curfew - vildt hyggeligt.

 Mit flotte outfit. Føler mig som en havfrue når jeg har min sin (nederdel) på hihi :)

Jeg håber at i nyder at få lov til at se et par billeder!

//Kathrine

Undervisning og mad

Uge 1

Dag 5 og 6

De sidste to dage har mest bare stået på lection planning og undervisning. Men der har også været plads til lækker Lao food og en Beer Lao eller to (efter undervisningen). Maden her er meget anderledes end hvad jeg havde regnet med, den er nemlig lækker! Havde frygtet at den ville være ligesom den mad jeg har fået i Kina, men bortset fra risene er den ikke engang tæt på. Den bedste måde at jeg kan beskrive den på, er at det er et vietnamesisk køkken, men med krydring som thaimad. Lige meget hvad er den dog rigtig lækker! Jeg savner mine havregryn eller yoghurt om morgenen, men det er vist det! Når ja, og så at have et skab til mine ting - skal se om jeg ikke han hapse et andet værelse om en uges tid, når der er "hold skift".

Her til aften var vi endnu engang forbi aftenmarkedet - denne gang for at spise aftensmad. Det endte med "buffet" i bunden af madmarkedet. Maden var til gengæld ikke lige mig - men det er jo risikoen ved buffet. Jeg tror at vi får afprøvet vores mavers kunnen på denne tur. Vi har ligesom bare anderkendt at hygiejne forholdene bare ikke er de samme som derhjemme - Og jeg har da overlevet den første uge!

Jeg fik faktisk taget billeder (måske to) af madmarkedet, så det får i måske senere.

Her til aften er der IGEN høj musik inde ved siden af, ved ikke om de fejre et eller andet her i byen - i går havde vi også live musik (= lao mænd som sang for deres lungers fulde kræft, det var ikke overdrevet godt, men uroligt underholdende) til maden.

I morgen er vores sidste dag i den her undervisnings uge, så det betyder at den "berygtede" første uge er overstået. Derfor har vi planlagt bar besøg og socialt samvær i morgen aften efter undervisning. tja.. i cirka tre timer - med undervisning til 8.30 og night curfew til midnat, er der ikke megen tid til bytur og spas og ballade.

//Kathrine

Tests og glæde

Uge 1
Dag 4

Eftersom vi ikke nåede hele vores plan igår, havde mig og Emily regnet med at bruge kort tid på at planlægge aftenens undervisning. Det skete så ikke lige, vi fik nemlig at vide at vi skal forberede klasserne på Xayadeth til de tests de skal have i næste uge. Det betød et kæmpe arbejde med at skulle kunne forklare engelsk grammatik til nogen som knapt nok kan snakke engelsk - ret øv. Men vi blev færdig, og havde en meget kort pause inden undervisningen. Undervisningen gik fint, selvom vi endnu en gang ikke nåede det hele. Da vi blev færdig sagde klassen "see you on friday" og vi kiggede bare på hinanden "what!?", vi har åbenbart en anden klasse onsdag og torsdag - det havde vi bare ikke lige fattet.

Derefter blev vi endnu engang kørt med tuktuk (må have taget et billede til jer så i kan se dem) til templet. Timen gik fint, og jeg fandt ud af hvorfor munkene er så glad for Danmark - deres tidligere danske lære var også en ung pige og ifølge billedet jeg så på en af deres mobiltelefoner (det har de nemlig også?) er hun en ret køn pige - og har tydelig vis gjort et indtryk. Jeg kan rigtig godt lide at undervise munkene, de giver bare en et skud energi! De har god humor og er virkelig så ivrige efter at lære det man prøver at lærer dem at man bliver helt høj af det :)

Jeg savner lidt at kunne tale dansk med nogen, da alle de andre frivillige enten har engelsk eller tysk som modersmål. Med andre ord, jeg er den eneste som ikke kan "tale mit eget sprog" - så jeg bliver vel nødt til at købe et headset så jeg kan skype lidt med dem der hjemme, ellers bliver det tre lange måneder hihi :)

Vi har endelig fået varmen hernede, så jeg får ikke brug min hættetrøje lige foreløbigt yay!

Nå ja, og billeder - jeg har ikke rigtigt fået taget nogen, men når jeg gør skal i nok få nogle.

//Kathrine

Første dag som lærer

Uge 1

Dag 3

What a day! I dag have vi den første undervisnings dag. Og det var en meget nervøs Kathrine som med kun 4 timers søvn tog til undervisnings demo. Det var Tricia vores projektleder som holdt den - og jeg var sikker på at jeg aldrig nogen sinde ville komme til at være i stand til det samme.Der efter stod den på vores egen undervisnings planlægning, men pga. forkert vejledning tog det os 5 timer, og jeg havde til sidst bare lyst til at gå - men vi overlevede forberedelserne!

Efter en kort pause havde vi vores første lektion på skolen Xayadeth som er en "privat" skole som ligger ved siden af vores guesthouse. Da vi kom ind til timen blevet der noget stille i klassen, og man kunne godt mærke på eleverne at to nye lærer var ret spændende. De havde mange spørgsmål til os og undervisningen gik mere eller mindre op i hat og briller. Men vi fik det overstået og lært både klassen og deres niveau at kende - og jeg fik også et postkort (nærmere) brev dedikeret til mig. Blondt hår og blå øjne er bare et hit herude.

Bagefter skulle vi direkte videre med tuktuk (en blanding mellem motorcykel, hestevogn og taxi) mod templet Wat Pasaviet, som er ét af templerne som GVI har kontakt til. Klassen var meget spændt på at møde os, så det var sjovt. Selvom det er munke kunne man tydeligt mærke at det er drenge i teenage alderen, så de var lidt fnisende. Vi fik at vide at mange af munkene bliver munke for at kunne få en uddannelse og derefter dropper de munkelivet og får familie, job osv. De blev desuden endnu mere fnisende hver gang jeg nævnte Danmark - de har åbenbart haft en anden dansk kvindelig lærer.

Efter en tuktuk tur hjem, stod den på sen aftensmad og sengetid. Man skal lige vende sig til at man nogle gange ikke altid har tid til mad - og ikke altid på det tidspunkt man tror. Vi har kun timer mellem 17 og 21, så aftensmad skal spises inden eller efter.

En meget træt, men stolt

//Kathrine

sin sin sin

Uge 1

Dag 2

Så i dag havde vi fri frem til kl 15, så dagen skulle i første omgang bruges på morgenmad! Jeg havde planer med Leesha om morgenmad kl 9, men da vi mødtes fandt vi ud af at Emily fra holdet har fødselsdag i dag - så måtte vi jo fejre det med hende i stedet! Vi var på The Riverloft, som ALLE de andre frivillige anbefalede i den hjemmelavede GVI guidebog. Og det var LÆKKERT! For 28.000 kip (25 kr.) fik jeg kaffe, bagel med creamcheese og en stor skål frisk frugt. Virkelig yummy! Efter det gik vi på jagt efter en Sin, som er den traditionelle Lao nederdel - jeg har ikke set mange kvinder med en, men vi skal have dem på når vi underviser. Vi havde godt nok fået nogle vi kunne låne, men det er nu meget rart med sin egen. Jeg fik en fancy grøn/turkis en med matchende tørklæde til 150.000 kip, så nu er jeg klar til både undervisning og et laobryllup hvis jeg skulle være så heldig at blive inviteret. Vi fik frokost på et tvivlsomt gadekøkken - sandwich, ikke noget jeg normalt ville gå efter. Men de andre frivillige her, er ret friske på det hele - og næsten hellere det end kun at spise pizza og burgere på en udenlandstur. Efter det, stod den på TEFL som de kalder vores lærertrænings program (så vidt jeg har forstået!), og HOLD DA OP en mundfuld! Vi skulle lærer hvordan vi laver vores undervisnings-plan for de klasser vi har fået, og vi brugte et eksempel som udgangspunkt. Der fik vi så lige gennemgået lidt engelsk grammatik på engelsk selvfølgelig. Men jeg lærte knapt nok hvad der er verber osv. på dansk, så på engelsk blev det kun værre! Heldigvis foregår undervisningen to og to, så det hjælper forhåbentligt på det. Jeg har fået Emily (fødselaren) som partner, og hun er også en meget stille og rolig pige. Om hun så synes at hun har trukket nitten ved at have danskeren med tydelig accent og dårlig grammatik som partner - det finder vi nok ikke ud af ;) Efter træning mødtes vi og gennemgik vores skema for de næste to uger og efter det, aftensmad! Vi brugte en evighed på at finde en indisk restaurant som var blevet anbefalet, vi fandt den, ventede en evighed på vores mad og det var ikke godt! :(  æv æv

Nå, jeg vil smutte i seng - vi har teacher demo kl 8 i morgen, og derefter undervisning!

Wish me luck!!

//Kathrine

Første dag i Luang Prabang!

Uge 1

Dag 1

Hold da op! Egentlig havde jeg skrevet et indlæg om dagen i går, men med dages oplevelser får i en kort version. Turen herned gik helt fint, trods mange timers ventetid i Hanoi - og et fly så lille mod Luang Prabang, at jeg var sikker på at det ville blive min sidste flyve tur (hele flyet vibrerede da propellerne og motoren startede!). Efter 14 timers søvn i sødt guesthouse og intet rigtig måltid i et døgn, var jeg så klar til at møde resten af holdet. Not! Jeg fulgtes med Sheila, en anden frivillig ned til Cold River Guesthouse, hvor jeg skal bo de næste 12 uger. De andre frivillige er søde nok, men alle er enten brittere eller Aussies, og så er der to tyskere. Men mange skal kun være her to uger, så om to uger kommer her et nyt hold. I dag har vi haft infomøde om do's and dont's og lidt om hvordan man planlægger undervisningen - vi skal være på hold to og to, så man har timerne sammen med en anden frivillig. Ud over det har vi været på walk about i byen (set de gode spisesteder) og udforsket et lao supermarked (en masse varer smidt ind på meget lille plads). Maden her er overraskede billig - jeg fik yellow noodles med kylling og en flaske vand til 15.000 kip (13 kr) og det var overraskende godt! Yum yum. Om aftenen var vi blevet inviteret til BBQ sammen med de andre frivillige og det var ret sjovt -men noget anderledes end hvad jeg havde regnet med. Det var åbenbart en restaurant som havde BBQ, så ved hvert bord var der et lille bål, hvor der kom noget der lignede et metal dørslag som var vendt på hoved oven på. Herpå stegte man dvs kød hvor safterne løb ned i en relativ stor revne i kanten, hvor der blev hældt kyllingefon på og her i  kogte man grønsager, nudler og æg. Det var meget anderledes fra det der hjemme, men mindede lidt om kinesiske hotpot. Og ikke nok med det, så var det VILDT lækkert! Dertil fik vi en stor Beer Lao (1 liter) som er nærmest den eneste øl du kan få her nede (men den er god!) Vi var kun 5 af os 15 nye frivillige som var med til BBQ, så vi tog med de andre frivillige over på en bar (som vist er deres stambar). Der fik vi en sladder med de "gamle frivillige" (ved resturanten sad vi ved forskellige borde) og fik sagt goddag og farvel til nogle andre, som havde deres sidste dag. Vi fik både en cocktail og et par shots og fik danset en omgang gangnam style = god måde at bryde isen på haha! Det var i hvert fald en glad Kathrine som gik i seng!

Kan ikke upload billeder fra telefonen af, så det må blive senere!

I får en update snart, har heldigvis wifi på værelset (i den ene ende hvis jeg holder telefonen om i vejret haha) møs møs fra laos!

Før afrejse #2

Dagen før DAGEN!

Ihh, det burde næsten være umuligt at have så mange sommerfugle i maven! Ikke nok med at det er første gang jeg skal flyve helt alene, så er det faktum at der ikke er nogen som venter på mig dernede ret skræmmende (jeg skal nemlig først mødes med de andre frivillige på lørdag). Jeg ved jo ikke helt hvad der venter mig dernede, så er sikker på at de næste to døgn nok skal blive grænseoverskridende. Men det er jo netop hvad denne rejse er til for - at rykke grænser!

Næste indlæg bliver fra varmere himmelstrøg!

(en meget spændt)
//Kathrine

Før Afrejse #1

Der er efterhånden sket meget siden sommeren 2012...

Jeg har valgt hvad jeg vil bruge dette sabbat år på. Jeg har derefter arbejdet utallige mange timer bag kassen i H&M for at få råd til denne forunderlige rejse. Der er kommet et kørekort i hus og jeg har haft sorg tæt inde på hjertet. Jeg har nydt at se hvad mine venner og tidligere klassekammerater har fundet på og har ivrigt fuldt med på Facebook. Jeg elsker at mange har taget et sabbatår for at tjene penge og opleve en bid af verden - ligesom mig!

Jeg har valgt at tage til Laos, et relativt lille land som er presset ind mellem Thiland og Vietnam (og de færreste ved hvor det ligger haha). Jeg skal der ned for at undervise på de lokale skoler i Luang Prabang - så både byens børn og de mange munke i byen. Så vidt jeg har forstået bliver mange af de fattige drenge i byen munke kun for at kunne få en uddannelse. Jeg skal arbejde via organisationen GVI, hvilket betyder at jeg skal arbejde sammen med andre frivillige fra hele verden - samtidig er jeg også den eneste fra Danmark! Jeg glæder mig faktisk til kun at skulle snakke engelsk, det kan i hvert fald kun være sundt for udtale og ordforråd!

Der er nu kun en uge til afrejse, så hvor klar er jeg så til at tage afsted? 

Tja, kufferten er ikke pakket. Men vaccinationerne er overstået, der er blevet indkøbt munkevenligt tøj og der er blevet arrangeret orlov med arbejdet. Så det er nok kun mentalt jeg skal med, synes pludseligt det hele virker lidt farligt...