onsdag den 30. januar 2013

Afsked, mad og nye venner


Lørdag blev der så sagt farvel til dem der skulle siges farvel til, og dagen blev brugt på lidt shopping på markedet. Om aftenen tog jeg dog med Laura (Australien) til et cooking class som blev holdt i den anden ende af byen. Det var liiidt en turist magnet (dvs der var mange tyskere) men det var rigtig hyggeligt og det var rart at få lov til at lave sin egen mad. Selvom det mest var at hakke nogle grønsager og smide resten af ingredienserne (som allerede var afmålt i små skåle til os) i en pande – men det var sjovt alligevel. Lørdag var også den dag jeg fik opgraderet mit værelse. Jeg er kun flyttet over på den anden side af gangen, men er blevet opgradet til skab, balkon, tv og dobbeltseng (det hele noget som jeg ikke havde før) – så nu kan jeg sagtens overleve de sidste 10 uger. I dag ankom alle de frivillige også, selvom vi først ”officielt” bliver introduceret til dem i morgen.



Søndag tog jeg trods lidt tømmermænd og meget træthed (munkene larmede med chanting og trommer den halve nat), men to andre frivillige op til ”The golden Temple” som var det sted som alle de dejlige lyde kom fra som havde holdt os vågen natten inden. Det er ikke det smukkeste tempel i byen, men helt sikkert det tempel med flotteste udsigt. Man kunne nemlig se det meste af byen og så med bjergene i baggrunden – SÅ SMUKT! Vi fik også vores nye lærerpartnere at vide, jeg skal nu arbejde sammen med Georgina som er fra Australien og er ved at blive uddannet kunstlærer. Indtil videre virker hun rigtig sød! Om aftenen var vi på super hyggelig restaurant og ude for at få et par Beer Lao bagefter – weekenderne har det med at blive forlænget en smule her.






Mandag havde jeg første dag hos Big Brother Mouse som er et sted hvor lokale og munkene kan komme ned for at øve sig på sit engelske eller bare få hjælp med sine engelsklektier. Det er kun frivillige som der er der, der kommer endda turister som kun er der for et par timer – ret cool sted. Da vi kom, var der dog ingen elever, så vi endte med bare at gå hjem igen. Jeg havde også første dag med undervisningsplanlægning med Georgina og det gik super godt (hvis jeg selv skal sige det) Undervisningen senere på dagen gik også rigtig godt. Trods vi begge var lidt nervøse – jeg var mest nervøs fordi det hele pludselig var nyt på ny (kind of). Da vi kom hjem fra undervisningen havde den familie som ejer Xayadeth skolens bygninger (og bor ved siden af) tændt op i deres lao grill og var allerede ved at bespise nogle af de andre frivillige. Vi blev inviteret til at joine og fik lækker (men stærk) mad, toppet af med Beer Lao – jeg sagde jo at weekenderne er forlængede hihi. 

//Kathrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar